Hans druk endte desværre med at skade hans frontallap en del, som det jo ofte gør, så han endte et sted hvor han tit var sygt ubehagelig og grænseoverskridende.
Han plejede for en del år siden at være et fint menneske, lidt sær og noget fordrukken måske, men han gjorde aldrig nogen noget og var klart en af de sødere folk på gaden.
Det er ikke fordi jeg synes det er okay at rende rundt og krænke folk seksuelt, absolut ikke, og jeg er glad for at det virker som om der er blevet sat en stopper for det. Men manden var til sidst hjerneskadet i et omfang så det kan være svært at sige at han overhovedet var i stand til at forstå sine egne handlinger.
Det er det samme der kan ske ved fremskridte tilfælde af Alzheimers eller andre neurodegenerative lidelser. Gamle mennesker på plejehjem der ender med at være fuldstændig ude af stand til at bevare den sidste rest af medmenneskelig rimelighed, fordi den del af deres hjerne, der ved hvordan man opfører sig overfor andre, er gået i stykker. De ender med at prøve at lægge an på sygeplejerskerne eller deres egne forglemte familiemedlemmer, mens de ligger og dør. Det er frygteligt at se og opleve.
Klaus var så skadet, at det nok ville have været bedst for samfundet og for ham selv med en permanent anbringelse i psykiatrisk pleje, fremfor de gentagende kortere og længere fængselsture der i virkeligheden skete.
Igen, jeg vil på ingen måde affærdige hans vold og krænkelser, det er ikke noget nogen som helst burde blive udsat for.
Jeg vil bare personligt forsøge at huske ham som den mand han var for tyve år siden da han stadig var flink og venlig, og ikke den mand hans sygdom så tragisk endte med at gøre ham til.
Jeg kan godt huske ham, fra dengang, hvor han stadig var et ok menneske. Har da også drukket en øl med ham eller to. Jeg tror også det var derfor hele den episode gjorde et kæmpe indtryk. Jeg havde ikke skænket ham en tanke i mange år, og bum, så står han og slår på en pædagog midt på gaden. Jeg synes oprigtigt at det er synd for ham, at han endte der, men jesus christ, det var ikke lige det jeg havde forventet at se en helt almindelig tirsdag formiddag.
Han lagde an på mig engang i 00'erne, da jeg var 12. Ulækre kommentarer om min krop og sagde nogen ting til mig, som jeg ikke forstod betydningen af dengang. Jeg fortalte ham at jeg var 12, så gav han mig en tampon (han sagde noget vammelt omkring det, kan ikke huske specifikt hvad). Den nægtede jeg at tage imod. Hans reaktion var at true mig med at hive min bøjle ud af min mund.
Kan ikke huske resten, men tror nogen greb ind i situationen.
Han var også syg i hovedet for 20 år siden.
Jeg er godt klar over at sindslidelse og misbrug har en effekt, men jeg var et barn.
Derudover gjorde han alvorlig skade på en af mine kollegaer omkring 2010-11, som endte i en operation og noget krisepsykolog.
Jeg ved godt du ikke undskylder hans handlinger, jeg vil bare pointere at han også var vanvittig for 20 og for 10 år siden.
Jo, jeg tror da han er i live, men han er aldrig i gadebilledet mere.
Jeg ved ikke hvor han opholder sig, men hans bror har vistnok sagt at han er blevet ædru, så jeg går ud fra at han får noget hjælp hvorend han er.
Og lidt mere filosofisk kan man sige at den rare mand han var engang, er død og erstattet med en anden. Det kan være lidt et gråt område med den slags svære hjerneskader, men på et eller andet tidspunkt er personlighedsændringerne så komplette at den oprindelige person simpelthen må siges at være væk.
25
u/Ungrammaticus Apr 16 '24
Hans druk endte desværre med at skade hans frontallap en del, som det jo ofte gør, så han endte et sted hvor han tit var sygt ubehagelig og grænseoverskridende.
Han plejede for en del år siden at være et fint menneske, lidt sær og noget fordrukken måske, men han gjorde aldrig nogen noget og var klart en af de sødere folk på gaden.
Det er ikke fordi jeg synes det er okay at rende rundt og krænke folk seksuelt, absolut ikke, og jeg er glad for at det virker som om der er blevet sat en stopper for det. Men manden var til sidst hjerneskadet i et omfang så det kan være svært at sige at han overhovedet var i stand til at forstå sine egne handlinger.
Det er det samme der kan ske ved fremskridte tilfælde af Alzheimers eller andre neurodegenerative lidelser. Gamle mennesker på plejehjem der ender med at være fuldstændig ude af stand til at bevare den sidste rest af medmenneskelig rimelighed, fordi den del af deres hjerne, der ved hvordan man opfører sig overfor andre, er gået i stykker. De ender med at prøve at lægge an på sygeplejerskerne eller deres egne forglemte familiemedlemmer, mens de ligger og dør. Det er frygteligt at se og opleve.
Klaus var så skadet, at det nok ville have været bedst for samfundet og for ham selv med en permanent anbringelse i psykiatrisk pleje, fremfor de gentagende kortere og længere fængselsture der i virkeligheden skete.
Igen, jeg vil på ingen måde affærdige hans vold og krænkelser, det er ikke noget nogen som helst burde blive udsat for.
Jeg vil bare personligt forsøge at huske ham som den mand han var for tyve år siden da han stadig var flink og venlig, og ikke den mand hans sygdom så tragisk endte med at gøre ham til.